Vi gør rigtig meget for at beskytte Danmark mod hackerangreb. Og det er en evig proces, hvor vi hele tiden arbejder på at gøre vores internet endnu mere sikkert. I DKTV har vi tæt dialog med PET og FE, hvorigennem vi bliver briefet på, hvad der foregår.
Den usynlige internetkrig i Europa
Der er krig i Europa. Vi kan alle sammen følge med på afstand i nyhederne, imens Rusland angriber Ukraine. Krigen er tydelig og voldsom, men for mange er den stadig langt væk.
Men der foregår faktisk en anden mere usynlig krig lige nu. Og den er noget tættere på, end vi lige regner med. Det er nemlig den ’usynlige’ cyberkrig, som udspiller sig imellem Vesten og Rusland.
Indtil videre har Putin heldigvis ikke valgt at gå i krig mod NATO. Det ville gøre situationen endnu mere katastrofal, end den allerede er. Men Rusland benytter en mere listig taktik, som er mindre synlig. De angriber de lande, der er en del af NATO via cyberangreb. Og eftersom Danmark er en del af NATO, oplever vi også en stigende mængde af hackerangreb fra Rusland.