Når man designer et boligforeningsnetværk, skal man være opmærksom på, at hacking ikke kun kan ske udefra og ind i netværket. Man kan faktisk både blive angrebet udefra og indefra. Det er tit noget, vi glemmer. Og det stiller krav til, hvordan et netværk er opbygget, for at sikkerheden er i top over for begge typer af angreb.
En af de vigtigste faktorer, når man skal bygge et sikkert netværk er, at man sørger for, at datatrafikken ikke bliver blandet for meget sammen. For at forstå det bedre, kan man sammenligne det med en racerbane med flere spor. Her vil det optimale selvfølgelig være, at alle spor eller veje er adskilt af et hegn, sådan at bilerne ikke kan køre ind til hinanden og dermed køre galt. Det samme gør sig gældende i et netværk.
Her er det optimale ligeledes, at der kan køre mange spor på samme netværk, men at de alle er adskilte. Man kan også kalde det for ’flere netværk i netværket’. Denne løsning gør, at de interne spor ikke kan se hinanden, og det sikrer en potentiel hacking indefra netværket.