Netflix øger streaming-kvaliteten

Netflix har meldt ud, at de sammen med de forskellige internetudbydere er i gang med at øge kapaciteten. En øget kapacitet vil gøre, at Netflix kan skrue op for billedkvaliteten på deres streamingtjeneste. Det betyder, at du vil opleve, at den kvalitet, du streamer, viser en mere skarp version, hvor farverne er mere klare og flottere end hidtil. Men kvaliteten afhænger også af, om din udbyder har en aftale med Netflix.

Det letter på båndbredden, at færre arbejder hjemmefra

Initiativet kommer efter, Netflix sænkede sin streaming-kvalitet i midten af marts efter ønske fra EU. På daværende tidspunkt var der et større pres på båndbredden, da mange borgere arbejdede hjemmefra. Nu da mange er tilbage på arbejdskontoret, har Netflix igen valgt at øge niveauet til 4K-kvalitet.

Netflix Øger Streamingkvaliteten Netflix Øger Streamingkvaliteten Mobil
Dansk Kabel Tv Netflix Cache Aftale 3840X2160 (1)


   

Flere ting afgør, hvor god din streaming-oplevelse bliver

Om Netflix’s opgradering kommer dig til gode, afhænger bl.a. af, om din internetudbyder har en caching-aftale med Netflix.

Caching betyder kort fortalt, at internetudbyderen har dedikerede servere stående, som lagrer indholdet fra Netflix direkte i eget netværk. På den måde skal data ikke transporteres flere gange fra Netflix hele vejen hjem til dig.

Det sikrer dig den optimale kvalitet og betyder, at dine yndlingsserier starter hurtigere, når du trykker ”Play”. Som kunde hos DKTV er du sikret denne fordel, da vi længe har haft aftale med Netflix.

Når kvaliteten bliver sat op, fylder indholdet mere.

Hvis din internetudbyder ikke har en caching-aftale med Netflix, vil du måske kunne opleve, at din film eller serie hakker eller vises i lavere kvalitet end den burde. Og det er hverken Netflix eller du som bruger interesseret i.

Derfor vurderer Netflix hver måned de forskellige internetudbyderes kapacitet og holder øje med den kvalitet, de rent faktisk leverer. På den måde kan du undersøge, hvilke udbydere der giver dig den bedste streamingoplevelse.

Se Netflix’s hastighedsindex og blive klogere på, hvem der leverer den bedste kvalitet her:

Netflix Speed Index
Netflix Dk Leaderboard Caching Nr1 Dktv Netflix Dk Leaderboard Caching Nr1 Dktv Mobil