Løbende udskiftning af strømslugende udstyr
Siden 2015 har vi løbende udskiftet gamle internet-switche. En switch er typisk placeret nede i kælderen i en boligforeningsejendom – og den er afgørende for, hvor hurtigt og optimalt båndbredden bliver fordelt imellem beboerne op igennem ejendommen.
Vi er glade for, at vores kunder kan få højere hastigheder, og gå fra 100 Mbit til 1 GB når de får udskiftet deres switche.
Men den helt store bonus i dette projekt er, at de nye switche, vi installerer hos boligforeningen, har et meget mindre strømforbrug.
”…faktisk oplever de fleste boligforeninger en halvering af deres samlede strømforbrug. Det sparer boligforeningen for en masse penge, men det er også virkelig godt for miljøet. Det er klart, når vi nedbringer strømforbruget hos mere end 5000 boligforeningsejendomme, så gør det en forskel ”
Michael Sylvestersen, driftschef i DKTV.