DKTV er med til at gøre Ellemarken til et godt sted at bo
Boligafdelingen Ellemarken i Køge har tidligere haft udfordringer med ganske få beboere, og et større antal personer udefra, som skabte utryghed. Derfor iværksatte afdelingsbestyrelsen en række initiativer for at skabe mere tryghed i området. Et af dem var at opsætte nye overvågningskameraer.
For når alt kommer til alt, ønsker alle at føle sig trygge, der hvor de bor. Et hjem og ens nærområde skulle gerne være en base, hvor man kan bevæge sig frit og trygt rundt, og det her kan overvågningskameraer blandt andet skabe en øget tryghed.
Ellemarken har valgt at samarbejde tæt med politiet, som har direkte adgang til overvågningsoptagelserne. De nye kameraer, afdelingen har fået sat op af DKTV, optager i en meget højere kvalitet end tidligere. Så nu kan man faktisk bruge optagelserne som bevisførelse, fordi opløsningen er så høj.