Dktv Bil Og Vindmoelle Dktv Bil Og Vindmoelle Mobil

Vi vil være klimaneutrale i 2030

Følg vores rejse her

Klimaneutral i 2030

Sammen med vores ejer TDC NET arbejder vi hver dag for målet om at blive 100% klimaneutrale i 2030.

Det er et ambitiøst klimamål, der kræver fokus, omfattende investeringer og ikke mindst store adfærdsændringer på tværs af organisationen. Men vi er godt på vej!

Læs mere om vores fælles rejse mod vores klimamål:

Klimablog
Klimaneutral 2030 Dktv Klimaneutral 2030 Resp

Gør som DKTV - støt Affaldsindsamlingen 2025!

Affaldsindsamlingen er en oplagt mulighed for at mødes, styrke fællesskabet og give jeres fælles arealer og nærområde en tiltrængt forårsrengøring. 

Deltager I som en forening, har I desuden mulighed for at vinde DKTV's NaturPris – sammen om naturen og 25.000 kr. til et affaldsprojekt i jeres forening. 

Læs mere
Affaldsindsamling Danmarks Naturfredningsforening Affaldsindsamling Danmarks Naturfredningsforening

4 indsatsområder

Hos DKTV har vi medarbejdere, som tydeligt bekymrer sig om vores klima, og som flittigt byder ind med nye ideer og initiativer – både store og små. Det er vi stolte af. Dette er nemlig helt centralt for at lykkes - at være fælles om at nå målet! Vores indsatser er inddelt i 4 indsatsområder, der alle er kritiske for at nå vores endelige klimamål.

Vi Arbejder For Grønnere Kørsel

Transport

Vi arbejder for en mere energivenlig kørsel i vores store bilflåde. Vores kørende teknikere bliver bl.a. trænet i at spare brændstof på ’Kør Grønt’ kurser hos FDM. Derudover arbejder vi med at minimere rejseaktivitet blandt vores medarbejdere – både i forbindelse med møder, og når vi skal til og fra job.

Bæredygtighed Sortering Af Vores Affald

Affald

Vi er allerede rigtig godt på vej i forhold til sortering af vores affald rundt om på vores lokationer. Derudover arbejder vi fokuseret med nye løsninger og processer for genanvendelse af f.eks. elektroniske affald (e-waste) og arbejdstøj. Hvert år sætter vi ekstra fokus på affald, når vi deltager i Affaldsindsamlingen og inviterer medarbejdere ud for at give naturen en forårsrengøring.

Vi Arbejder For Den Grønne Energi

Vedvarende energi

Vi arbejder for at finde holdbare løsninger til reduktion af CO2 relateret til vores energiforbrug, der omfatter egne bygninger og især den store mængde energi, som vi bruger på at opretholde hele vores infrastruktur, der sikrer hurtigt internet til vores kunder. Det er en kæmpestor opgave, der skal løses gennem energispare-tiltag, genanvendelse af server-varme og omstilling til energi fra rene vedvarende energikilder.

Mange Af Vores Grønne Løsninger Er Dybt Afhængige Af Digitalisering Og Bedre Teknologiske Løsninger

Digitale løsninger

Mange af vores grønne løsninger er dybt afhængige af digitalisering og bedre teknologiske løsninger. Internt har vi opgraderet vores videomøde faciliteter for at muliggøre reduktion i rejseaktivitet, samt skabt bedre rammer for hjemmearbejdspladser. I vores produktudvikling og indkøb er miljø kommet på som et fast punkt på agendaen.

DKTV Medarbejdere Stoetter Affaldsindsamlingen 2025 DKTV Medarbejdere Stoetter Affaldsindsamlingen 2025

Om samarbejdet mellem DKTV og Affaldsindsamlingen

DKTV har indgået et partnerskab med Affaldsindsamlingen gennem Danmarks Naturfredningsforening, som hvert år afholder en landsdækkende affaldsindsamling. Vores samarbejde handler om at kunne bidrage aktivt til den grønne omstilling og at igangsætte nogle initiativer, der kan bidrage til vores overordnede klimamål om 100% klimaneutralitet i 2030.

Vi håber at kunne inspirere andre virksomheder til at gøre det samme.

Læs mere om samarbejdet

Følg DKTVs rejse mod
at blive klimaneutrale

Se mere

ISO 14001

DKTV har opnået et ISO 14001 certifikat i miljøledelse. ISO 14001 er en internationalt anerkendt standard, der har til formål at sikre så lavt et ressourcespild og så lidt forurening som muligt.

Dermed har vi forpligtet os til at beskytte miljøet, så meget vi overhovedet kan ved løbende at nedbringe vores indvirkning på miljøet fra vores forretning, produkter og tjenester gennem en systematisk tilgang til planlægning, styring og eftersyn af vores handlinger. Dette omfatter effektiv ressourceanvendelse, energiforbrug, CO2-udledning, affald/WEEE og håndtering af miljørisici.

Certifikat Dansk Kabel TV ISO14001 Certifikat Dansk Kabel TV ISO14001