Hvorfor bruge energi på energien?

Hvorfor bruge energi på energien? Kort sagt, fordi vi nu med sikkerhed kan sige, at det gør en forskel at uddanne ca. 400 kørende teknikere til at køre grønt.

Vi er derfor endnu engang taget til Sjællandsringen, hvor næste hold af kørende teknikere skal undervises og lære de værktøjer der skal til, for at optimere deres kørsel. Vi kan se, at flere af de medarbejdere, der tidligere har deltaget på ’Kør Grønt’ kurset hos FDM, har formindsket deres brændstofforbrug med op til 20%, og mange oplever en stor glæde ved at være med til at gøre en forskel.

Og med en bilflåde på mere end 400 biler, hvor alle på sigt lærer at køre længere på literen, så kommer kurset hos FDM til at gøre en forskel i det store CO2-regnestykke men også på vores egen pengepung.

5 gode råd
Klimavenligere Kørsel Teknikere Kursus Klimavenligere Kørsel Teknikere Kursus

’Kør Grønt’ kurset er en fast procedure

Det betyder, at vores teknikere løbende skal gennemgå kurset, og bliver klædt på til at køre mere bæredygtigt. Det betyder både, at vi sparer penge på bundlinjen, at vi kommer nærmere vores mål om at blive CO2 neutral i 2028, og at vores teknikere også lærer at køre mere sikkert i trafikken. Sikkerhed og brændstoføkonomisk kørsel er tæt forbundet.

Vi vil gerne tage et samfundsmæssigt ansvar for at lære vores kørende teknikere at køre mere bæredygtigt, og herunder også at køre på en måde, hvor vi passer på hinanden i trafikken. Og kurset hos FDM er med til at sætte skub i de ambitioner.

Fdm Sjællandsringen Klimavenlig Kørsel Kursus Fdm Sjællandsringen Klimavenlig Kørsel Kursus
Dktv Teknikers Bil Kør Grønt