Vil du med ud at samle skrald?

For et halvt år siden spurgte vi vores medarbejdere om, hvilken organisation de vil være med til at støtte de næste tre år. Efter en intern nomineringsrunde og en skarp votering fra DKTVs egen jury faldt valget meget passende på Danmarks Naturfredningsforening. Og det stemmer 100% overens med vores klimamål og ønske om at gøre en aktiv indsats for et renere klima og miljø.

Vi tog fat indefra og gik straks i gang med en intern kampagne, hvor vi støttede op om Danmarks Naturfredningsforenings årlige Affaldsindsamling. Her kunne alle, der havde lyst, være med til at give Danmark en forårsrengøring og samle skrald ind. Og initiativet var stort og givende.

Skraldeindsamling 2023 1 Skraldeindsamling 2023 1

At tage ansvar for naturen sammen

Vi fik samlet ca. 70 kg affald ind den uge, og flere blev motiveret til at sortere deres skrald og rydde op efter sig i naturen.  

Vores direktør Henrik Dudek gik forrest, og deltog også i indsamlingen.

”Vi gør det her, fordi vi har fælles værdier sammen med Danmarks Naturfredningsforening, og vi vil gerne være med til at tage ansvar for Danmarks natur og miljø. Og så er det selvfølgelig også en super hyggelig måde at få frisk luft sammen med sine kollegaer på.” fortæller Henrik Dudek.  

Skraldeindsamling 2023 2 Skraldeindsamling 2023 2
Skraldeindsamling 2023 4

Samarbejdet med Danmarks Naturfredningsforening er kun lige begyndt. Vi bidrager fremover med en årlig donation, og så skal vi også være med i endnu flere mærkesager og projekter.

Mere om samarbejdet