DKTV vil hjælpe endnu flere med at få teknikken til at spille
Vi kender det sikkert alle sammen. WiFi signalet driller, der er knas med TV -signalet, eller du kan ikke få streamingen til at fungere ordentligt. De teknologiske løsninger bliver flere og flere, og mange danskere har svært ved at få det hele til at virke.
Det vil DKTV nu hjælpe alle i hele Danmark med, og de lancerer derfor det landsdækkende service koncept: ”Din Tekniske Handyman”, der skal hjælpe danskerne med at få styr på teknologien i hjemmet.
Direktør for DKTV, Henrik Dudek, fortæller:
"I DKTV har vi i mange år leveret teknisk assistance i private hjem igennem vores arbejde med Antenneforeninger. Men vi kan også erfare, at der er mange andre borgere i Danmark, der også har brug for hjælp til at optimere deres WiFi løsning, få installeret deres TV ordentligt eller få trukket de rigtige kabler, så det hele fungerer. Og det vil vi gerne hjælpe med – også selvom man ikke er medlem af en antenneforening."