Få mest muligt ud af solcellerne
Vedvarende energi fra solceller er en bæredygtig investering, der både kan tænkes ind i forbindelse med nybyggeri men også med eksisterende bygninger, fx i forbindelse med en tagrenovering. Der er flere faktorer, der spiller ind, for at få størst mulig udbytte af solcelleanlægget.
De korrekte dimensioner
Et solcelleanlæg bør dimensioneres efter boligforeningens forbrug og fremtidige behov, så foreningen opnår den højeste grad af selvforsyning uden et stort overforbrug.
Øst og vest er bedst
En øst- eller vestvendt solcelle producerer 85% energi i forhold til en sydvendt solcelle. Alligevel giver den 8-12 gange mere værdi, fordi energien produceres over et længere tidsrum fra kl. 7 til kl. 20 - og dermed opnår man bedre udnyttelse af strømmen
Gem strømmen til senere
Overskudsenergi er ikke meget værd, når den sendes retur i elnettet. Et batteri kan derfor være en god investering, da virksomheden på denne måde kan lagre strømmen til senere brug.
En uvildig energirådgiver kan beregne den mest fordelagtige dimensionering af solcelleanlægget og estimere den økonomiske såvel som den bæredygtige gevinst ved en solcelleløsning.