Afstem foreningens behov
Solen er der ingen, der kan pille ved. Den er en vedvarende ressource, som flere og flere vælger som energikilde. Og det er der en god grund til. Energi fra solen er en ressource, der er rigeligt af i Danmark – også på de skyede og køligere efterårs- og vinterdage. Det gør solenergi til en oplagt og fremtidssikker energikilde, som kan producere billigere strøm, og man kan samtidig gøre sig mindre sårbar overfor svingende elpriser.
Energioptimering og energirenovering er temaer, der kun bliver mere og mere aktuelle, og flere af landets boligforeninger er allerede i fuld gang med at investere i solceller. Dermed er de også med til at reducere forbruget af fossile brændstoffer og begrænse deres CO2-udslip.
Hvis en boligforening ønsker at benytte solenergi, kan solceller installeres direkte på tagene i bygningerne og integreres som en del af foreningens generelle energiproduktion. Dette giver rigtig god mening i forbindelse med renovering af taget eller etablering af helt nyt tag. Her er det en god ide at rådføre sig med en solcelle-installatør eller rådgiver indenfor faget.
Vi har samlet en række af de mest stillede spørgsmål og svar. Læs dem her og bliv klogere.
Gå til FAQ om solceller